Motivation
Regeringen og hele folketinget har en målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Fakta er at vi for første gang er under 80% af en årgang som gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er et stort behov for at tage nogle initiativer på dette område.

En af de store problemer man har på dette område er af rent administrativ og strukturel karakter. Folkeskolen høre under kommunerne og Ungdomsuddannelserne hører under staten. Det må dog ikke blive en barriere og derfor må Århus kommune gå forrest og tage et initiativ til samarbejde mellem folkeskole, erhvervsuddannelserne, LO og DA evt. gennem erhvervskontakt udvalget og gennem et samarbejde med det århusianske erhvervsliv.

Det store frafald skyldes en kombination af mange faktorer. Men for den gruppe unge, som dette forslag vil hjælpe drejer det sig dels om en folkeskole som stiller en krav om en række teoretiske kompetencer som de har svært ved at opfylde, mens de kompetencer som de faktisk besidder ikke bliver værdsat og målt. De kan populært sagt godt blive frisører, men ikke ingeniører.
En del af problemet ligger også hos erhvervsskolerne som har meget store hold og hvor overgangen fra det relativt trygge folkeskole miljø med en forhåbentlig opmærksom klasselærer helt er overgivet til sig selv på hold med op til 40 elever og med fuld vægt lagt på ansvar for egen læring.
Vi ser derfor frafalds procenter på op mod 40% og for indvandredrengenes vedkommende op til 60%. Et fuldstændigt uacceptabelt spild af mennesker og organisation.

Det er vigtigt at understrege at initiativet retter sig mod unge som ikke har andre problemer end at deres kompetencer i høj grad ligger indenfor det praktiske område. Med et moderne pædagogisk udtryk ville man sige, at de har en læringsstil, der i høj grad er orienteret mod at lærer gennem handling og ikke gennem teoretisk indlæring. De er altså ikke deciderede specialundervisnings elever eller elever med store sociale og psykiske problemer. De er ganske almindelige unge som skal have det ind gennem hænderne.

Selve forslaget

I 4 Århusianske folkeskoler (i nord, syd, øst og vest) oprettes der en 8, 9 og 10 klasser, der retter sig mod elever, som har en praktisk orienteret læringsstil. I disse klasser prøver man på alle måder at indrette undervisningen således, at så stor en del af det normale pensum læres gennem praksis orienterede undervisningsforløb. Samtidigt har man en meget tæt kontakt til erhvervslivet således at elever kommer i erhvervs praktik forløb i op til 6 uger af deres skoleår og at de mindst 4 uger er i brobygningsforløb på erhvervsskolerne. Dog således at den mest intensive brobygning er koncentreret i 9 klasse og 10 klasse og således at eleverne møder forskellige uddannelser og ikke kun koncentrere sig om et forløb.

Det er vigtigt at der aftales individuelt med hver enkelt elev om vedkommende følger den fulde fagrække og hvis ikke at disse timer bliver erstattet af erhvervs relaterede aktiviteter.

Hvis der kan opnås enighed med erhvervs skolerne etableres der særlige mentor ordninger for disse elever. Således at overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne bliver så smertefri så muligt.

Økonomi
Der er ikke umiddelbart ikke økonomisk omkostninger forbundet med forslaget.
Men hvis man vil sikre det optimale forhold for disse elever kræver det gode værksteds faciliteter og der vil også være udgifter knyttet til transport, dels mellem erhvervsskolerne og eleverne hjem- adresser og dels fra hjemadresserne til og fra folkeskolerne. ( hvis eleverne kommer fra hjem der ligger mere end 5 km. fra skolen )

Der vil måske også være knyttet dokumentations og udviklings omkostninger til projektet. Da det vil være vigtig at evaluere projektet efter 2 år i fuld funktion.

Afsluttende bemærkninger
Det er vigtigt med en god koordinering mellem folkeskole, erhvervsskolerne samt erhvervslivet. Derfor vil der ikke mindst i starten være behov for en koordinerede gruppe som sikre at intentioner og virkelighed når sammen.

Forslags stiller for Socialdemokraterne Steen B. Andersen