Idenity Graphic

SMS'er skal mindske pjækkeri

Forslag:

Børn og Unge foranstalter et forsøg på udvalgte århusianske folkeskoler, hvor forældre kan ”abonnerer”  på en fraværs-sms. Forslagsstillerne ønsker at der i forsøget skal arbejdes med at der indgås en ”kontrakt” mellem eleven, forældrene og hjemmet.

 

Forsøget skal foreløbig kun indføres på 3 skoler, som kan afprøve ordningen for at finde en praktisk anvendelig model. Ordningen skal evalueres efter 1 år og evt. derefter udbredes til alle århusianske folkeskoler.

 

Forsøget skal evalueres et år efter projektets start.

 

Forsøget skal iværksættes snarest muligt, gerne ved indgangen til 2010, men senest August 2010.

 

Baggrund:

Pjækkeri er blevet mere udbredt blandt folkeskolens ældste elever, også i Århus er det ulovlige fravær bekymrende stort. Dette kan både skade elevens skolegang samt øge risikoen for social udstødning.

 

Og det har vist sig at bekymrende fravær, er en alt for god indikator for, at eleven slås med alvorlige problemstillinger, som trænger til nærmere opfølgning. SMS ordningen og den medfølgende ”kontrakt”, bliver hermed anledning til at tage fat på de evt. dybereliggende problemstillinger

 

Ordning skal fremover ses som et tilbud til de enkelte skole i skolehjemsamarbejde, I forbindelse med SMS-ordningen, indgår skolen en form for aftale med de forældre og elever, der kan have gavn af forslaget.

 

Den hurtige kontakt til hjemmet og elever har i flere kommuner ført til fald i pjækkeriet og skoleværingsproblematikken.

 

Pjækkeriet og skoleværingsproblematikken i Danmark har nået et omfang, så mange danske skolebørn har svært ved at følge med i undervisningen. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at hver tredje elev i 9. klasse har pjækket eller været ulovligt fraværende fra skole i løbet af de seneste 14 dage. For syv år siden var det kun hver 6. elev, der havde skulket fra skole.

 

I Århus kommune er det bekymrende fravær også stigende og det ligger faktisk over landsgennemsnittet. Så lokalt er der i høj grad brug for alle tiltag der kan bremse denne udvikling. Ikke mindst fordi der bag pjækkeriet ofte ligger alvorlig problemstiller og fører til langvarige skoleværingsproblematikker.

 

SMS-ordningen har bl.a. været gennemført på Gladsaxes 10. klassecenter, hvor det har medført en halvering af pjækkeriet. Det virker til, at de steder hvor ordningen har været gennemført, har den været en succes. Både de deltagende skoler, elever og forældre har været tilfredse med SMS-løsningen. Eksempelvis udtrykker både Skolelederne og Danske Skoleelever opbakning til at inddrage forældrene og mobiltelefoner.

 

SMS-løsningen er en meget billig løsning, som er indført i Gladsaxe kommune. Det koster faktisk mindre end almindelig SMS-takst. Trods det lidt øgede administrationsarbejde, ses dette forslag på lang sigt, at kunne være med til at tage evt problemer i opløbet, og vil derfor også over tid være administrativt besparende. Erfaringer viser at dette vil medføre at flere elever og familier kan tage fælles ansvar for deres skolegang. Hvis forsøget viser sig at være en succes, tilbyde en fælles løsning til hele det århusianske skolevæsen.

 

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke træder i stedet for pædagogisk eller socialt arbejde, men blot skal ses som et supplement til det eksisterende skole-hjem-samarbejde.

 

Forslag stillerne

 

For Socialdemokrater                                                     For SF

Steen B. Andersen                                                         Claus Thomasbjerg

Steen Bording Andersen, Byagervej 92B, 8330 Beder, email: steen.a@webspeed.dk