Miljø og trafik har det traditionelt ikke godt med hinanden. Transportmidler udleder som bekendt CO2 til atmosfæren og er dermed med til at forværre drivhuseffekten. Desuden skaber bilerne problemer for mennesker i form af støj, os og trafikulykker i værste fald meningsløse trafikdrab. Men vi kan og vil ikke undvære bilen, så vi må skabe rum for begge dele, og her skal tænkes utraditionelt.
Vi har derfor brug for en klar strategi på den kollektive trafiks område. Vi skal her satse på at få lavet nærbaner, letbaner og ikke mindst busbaner på de store indfaldsveje ind til Århus. Vi skal sænke taksterne på kollektiv transport, og vi skal hele tiden arbejde med at forny og effektivisere busserne ruteplaner. Dette gøres bedst i et kommunalt ledet busselskab.
Vi skal desuden sikre cyklisterne gode betingelser. Der er allerede mange cykelstier, men jeg vil arbejde for, at der kommer flere, og specielt i det åbne land. Vi skal have flere stier uafhængigt af vejnettet, i stil med stien mellem Beder og Malling og Brabrand stien. Det vil gøre det endnu mere attraktivt at cykle på arbejde. Til gavn for miljø og folkesundheden og for vores kontakt til naturen.
For bilisternes vedkommende skal Socialdemokratiet fortsætte det arbejde, der allerede er gjort for at sikre en tidssvarende trafik og vejplan for hele Århus. Her vil jeg især pege på de problemer, som det sydlige Århus har, ikke mindst med at komme på motorvejsnettet.
De lange bilkøer på indfaldsvejene er et stigende problem, og de kan ikke løses alene med mere asfalt, så man skal bliver nødt til at tænke utraditionelt.
Roadpricing kan være en mulighed, hvis den kombineres med en bedre offentlig transport i de berørte områder og evt. lavere bilafgifter. Det er en nemlig en meget effektiv måde at trafikregulere på, men der skal sikres alternativer, før det er en acceptabel vej.
Drikkevand er en meget vigtig og sårbar ressource. Vi har stadigvæk ret meget i Århus kommune, men hvert eneste år bliver der her og andre steder i regionen lukket vandboringer, pga. pesticidforurening. Vi skal sikre os, at der er rent vand til os og vores efterkommere. Det skal gøres gennem effektive og størrelsesmæssigt forsvarlige sprøjtefri-zoner, som sikrer, at der ikke bruges pesticider og overgødes i vandindvindingsområder.
Jeg vil også her tænke kreativt, således kunne disse zoner, bruges som rekreative områder f.eks. i form af små skove, vandhuller o. lign. Disse rekreative områder kunne således fungere som små oaser for planter, dyr og mennesker.