Århus i hverdagen

september 21st, 2009

Mine visioner for Århus i hverdagen

 

Socialdemokratiet brugte hele det sidste århundrede på at bygge et velfærdssamfund op i Danmark - langsomt men tålmodigt. Den allervigtigste grund til at mit parti har taget den opgave på sig er, at velfærdsamfundet skal give alle mennesker muligheder for at få et liv med muligheder og perspektiv.

 

Kan min søn eller datter få en uddannelse, kan jeg komme rundt i byen på en ordentlig og hurtig måde, får mine forældre/bedsteforældre den rigtige hjælp i dagligdagen. Kort sagt mine visioner for velfærdssamfundet i hverdagen er mange.

 

Uddannelse til alle:

Mit politiske virke handler om at sikre at velfærdssamfundet fungerer i hverdagen. Derfor har jeg stor fokus på uddannelse og ikke mindst overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. I dag fungerer det ikke, vi får flere og flere der står uden ungdomsuddannelse og målet har fra alle sider været det modsatte. Jeg har med to forslag om undervisning rettet mod drenge og unge med praktiske kompetencer forsøgt at give den gruppe af unge det rygstød der skal til, for at de får en ungdomsuddannelse, som skal sikre deres hverdag i fremtiden.

 

Disse tiltag er ikke nok, men et skridt på vejen, og 2009 og frem vil jeg arbejde for at vi får mere fokus på udskoling fra specialklasser og specialskoler – også disse unge har kompetencer. Desuden ønsker jeg at slippe de enkelte folkeskoler mere fri, så de i højere grad kan finde deres egne profiler.

Nogle skoler kunne blive specielt dygtige til naturvidenskab, andre til musik og teater – naturligvis samtidigt med at man sikrer et solidt faglig fundament for alle elever.

 

Kultur og idræt i hverdagen:

Vi har alle brug at deltage i kultur og idrætslivet – enten passivt eller aktivt. Det giver hverdagen liv og indhold. Min vision er at vi også i fremtiden skal sikre gode rammer for disse områder. Vi tog et godt skridt i februar 2008, hvor vi med socialdemokraterne i spidsen lavede et kulturforlig, som gav historisk mange midler til området. Vi skal gentage succesen med den nye sport og fritidspolitik som netop nu er til høring. Og vi skal sikre bibliotekerne, som de videns og kulturinstitutioner de er.

 

Vi skal rundt om i hele byen skabe kultur og idrætscentre, hvor man samler idrætshaller, bibliotek, beboerhus, kulturhus og evt. skoler og laver den om til bydelens centrale mødested. Det kunne give liv til bydelen og mødesteder for borgerne i hverdagen.

 

Fremkommelighed med omtanke:

Hver dag krydser århusianere byen på cykel, i bus/tog samt i bil. Det er nogle steder en udfordring. Byrådet har med ” Fremsyn for Århus” vist vejen. Her er sat navn på investeringer i letbane, cykelstier og tunnel til havnen. Vi har også vedtaget, at vi vil fuldføre den sydlige del af tredje ring omkring Århus - Beder – Bering vejen. I Århus har vi satset på fremkommelighed med omtanke – i Århus kunne vi ønske os at regeringen gjorde det samme og fik sat tilstrækkelige midler af til letbane og fik gang i en Kattegat forbindelse.

 

Visionen er at vi regulerer og prioriterer trafikken endnu mere gennem enten bompenge, vejskat eller roadpricing naturligvis kombineret med bedre kollektiv transport - det ville skabe fremkommelighed i hverdagen for århusianerne.

 

 

Posted in Beskæftigelse, Idræt, Miljø, Uddannelse, kultur | No Comments »

Uddannelse til alle - alle har kompetencer

september 21st, 2009

Uddannelse til alle

“Alle har kompetencer, det gælder blot om at udnytte dem”. Dette udgangspunkt skal vi i Århus have ifht. vores unge og socialdemokratiet har derfor sat sig for at 95 % af en ungdoms årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Et mål vi i Socialdemokratiet i Århus har sat os og som skal være indfriet i 2013. Og det gør vi, på trods ellers som resultat af, at vi også i Århus, som på landsplan oplever et stadig stigende frafald på ungdomsuddannelserne.

Århus har brug for en konkret plan til at opnå dette. Første skridt til at opnå dette mål blev taget i denne uge i erhvervskontaktudvalget, hvor man med fuld opbakning nedsatte et udvalg, hvor man vil se på, hvorledes uddannelsesinstitutioner lige fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne samt repræsentanter for arbejdsmarkedsparter kan sikre dette ambitiøse mål. Hele arbejdet skal koordineres af borgmesterens afdeling, således at man sikre, at evt. tværmagistrale vanskeligheder overvindes hurtigt. Men også for at vise, at arbejdet i udvalget har den højeste prioritet.

Udvalget er bredt sammensat, således at man får sat fuld fokus på en bedre overgang mellem folkeskole og specielt teknisk skole og handelsskolerne, men også således at produktionsskolerne tænkes ind i opsamling af unge, som ikke er parate til gå direkte vej fra folkeskole til erhvervsuddannelser. Endelig er arbejdsmarkedets parter med i arbejdet for at sikre, at alle de unge, som har brug for en langt mere praktisk indgang til en kompetencegivende uddannelse også bliver til gode set.

Arbejdet er som indledningsvis første skridt på en meget vigtig mission, nemlig at give håb og muligheder for den femtedel af de unge, som i dag ikke kommer gennem det uddannelsesmæssige nåleøje og opnår en kompetencegivende uddannelse. Unge som har kompetencer, men som har svært ved at få dem anerkendt og unge som har brug for et skulderklap via en sådan uddannelse. Men også hjælp til et samfund der skriger på kompetent arbejdskraft. Med en uddannelsesmæssig Århus-model kan vi skabe en bedre fremtid for unge og for byen.

 

Posted in Uddannelse | No Comments »

Investeringer i velfærd - vækstpakke 1

september 21st, 2009

31_35_67_prev

Alle snakker om finanskrisen - i Århus gør vi noget ved det. Et meget bredt flertal i Århus byrådet har med borgmester Nicolai Wammen i spidsen har netop besluttet at slå Job planen sammen med vækstplanen, Det betyder at vi i Århus fremrykke investeringer i ældre boliger, skoler og institutioner. Ikke mindre end 1 mia. vil vi bruge til denne investering i velfærd og fremtiden. 

 Socialdemokraterne mener, at denne type af investeringer er det helt rigtige svar på de udfordringer vi i hele Danmark står med. Arbejdsløshedens grimme ansigt er så småt ved at vise sig rundt om i DK og Århus. Den fulde effekt er ikke synlig endnu, men når nyuddannede håndværkere for en stor dels vedkommende går direkte ud i arbejdsløshed, er der blot et at gøre - nemlig at smøge ærmerne op i Århus kommune.

Jeg og socialdemokratiet mener, at det helt rigtige svar må være at investere i vores fælles velfærd. Dels giver denne investering meget kontakt udbytte i form af ekstra arbejdspladser til nogle af de arbejdsløse håndværkere og beslægtede industrier. Men det giver også et løft til vores fælles velfærd i form af tidssvarende ældre boliger, nye og moderne skoler og spænende institutioner til gavn for rigtig mange århusianere.

 

Initiativerne her i Århus står i skærende kontrast til regeringens svar på finanskrisen. I regeringen og i DF har man fokus på at nedbringe skatten og give store skattelettelser til de mest velhavende borgere. En politik som i bedste fald gavner rejsebranchen og den udenlandske elektronik branche i form af fladskærme og i rigtig mange tilfælde blot øger pensionsopsparingen.

 

Stort set alle undersøgelser viser, at beskæftigelseseffekten af investering i offentligt forbrug er langt større end skattelettelse. At det samtidigt er investeringer i vores fælles velfærd er uomgængelig. Derfor er der al mulig grund til at kippe med flaget for denne århusianske beskæftigelses og investeringsplan, som kun er mulig, fordi Århus gennem de sidste 3½ år har ført en meget fornuftig økonomisk politik og derfor har penge på kistebunden til denne satsning og investering i Århus og i velfærd.

Posted in Beskæftigelse | No Comments »

Profilskoler

september 12th, 2009

Profilskoler – skoler med helhedssyn

I den forgangne uge bød Jens Winter (JW)byrådskandidat for venstre op til skolepolitisk diskussion. Det vil jeg hermed kvittere for da der er al mulig grund til at tage en mere generel debat om skolepolitikken i Århus, men med det konkrete udgangspunkt at byrådet har givet sin opbakning til en profilskole i Århus forslået af undertegnede, Marc Perera Christensen og Flemming Knudsen i fællesskab.

Den foreslåede profilskole er fra min side et første skridt hen mod en langt mere helhedsorienteret tilgang til undervisning. Vi har igennem de sidste snart 10 år haft en skoledebat, der snævert har drejet sig om skrivning og læsning samt PISA resultater, dokumentation og udskoling. Midlerne har været relativt enkle, giv dem noget mere dansk og nogle flere test generelt og indfør mere skriftlighed i skole-hjem arbejdet.

Hvad har vi så opnået ved det. Jo faktisk er eleverne blevet markant bedre til at læse og skrive, et meget flot løft som skyldes forældre, elever og læreres meget målrettede satsning på området. Det er et meget glædeligt resultat for elever, folkeskolen og samfundet generelt. Men udskolings opgaven er ikke blevet løst, tvært imod står vi i dag med en lavere ungdomsuddannelses frekvens i dag end da den borgerlige regering tiltrådte. Samtidigt står vi med et stort bureaukratisk dokumentations - og testsystem, som ikke virker ifht. den vigtigste parameter, nemlig udskolingsproblematikken.

Vi kan altså løfte elevernes færdighedsniveau, men at der skal mere til for ændre de unges uddannelsesfrekvens, jeg mener man skal tænke langt mere helhedsorienteret ifht. undervisning for at nå dette mål.

Hvad betyder helhedsorienteret og helhedssyn på undervisning? Det kan der skrives store pædagogiske afhandlinger om, men vi får i Århus et konkret bud i form af f o r e l ø b i g en profilskole. Tanken bag profilskolen er at samtænke hele barnets liv. Hvis vi har børn, der er optaget af det musisk kreative skal det gennemsyre undervisningen og undervisningsmetoderne, men også inddrage det musiske og kreative miljø uden for skolen. Dette miljø skal “komme ind” i skolen og spille sammen med lærere og elever, men skolen skal også “komme ud” til det kreative miljø. For at ændre den unges valg, skal man ændre den unges syn på sig selv og livet, det man kalder dannelse.

Et uhyre smukt eksempel på at helhedssyn på undervisning virker, så børn og ungeudvalget på Rinkeby skolen i Stockholm. På trods af elevernes udfordringer i livet, socialt og kulturelt, klarede de sig over niveau for andre svenske børn. Vi oplevede en skole som emmede af helhedssyn, elever der sang og dansede og som satsede vildt hårdt på at blive fagligt dygtigere. En skole som var åben hele dagen og som havde en meget stor søgning også i eftermiddags- og aftentimerne.

Tilslut nogle kommentarer til JW. Hverken Rinkeby skolen, som ligger i det mest socialt belastede kvarter i Stockholm eller profilskolen i Århus skal specielt være for middelklassebørn. Profilskolen kan ligge overalt i Århus, den kan ligge i Århus Vest eller i Risskov. Men den skal ligge et sted, hvor der er nogle dedikerede skoleledere, skolelærere, SFO pædagoger og forældre samt børn, som har lyst til arbejde langt mere helhedsorienteret med skole og fritid. Og som har lyst til at arbejde med det kreativt musiske tema. Min vision er, at der kommer flere profilskoler, men det skal så være skoler med en anden profil. Det kunne være skoler, som er optaget af det naturvidenskabelige eller idræt og bevægelse eller noget helt tredje.

Det der er centralt er, at de unge skal bliver optagne af noget og mærke motivationen, således kan vi opnå resultater på udskolingen. Man skal gøre det man er bedst til og brænder for – som det hedder med en lettere omskrivning af reklamen. Det gælder for alle mennesker, uanset hvilket socialt udgangspunkt man har.

Posted in Uddannelse | No Comments »

Praktikpladser og uddannelse - vejen ud af krisen

juni 21st, 2009

Pressemeddelelse

 

Øget fokus på uddannelse som vej ud af arbejdsløsheden

 

 

Århus mærker i lighed med det øvrige Danmark virkningerne af den globale økonomiske krise. Beskæftigelsen er under pres, selvom vi her i Århus har vedtaget en job og vækstpakke skal vi på alle felter bekæmpe følgerne af krisen.

 

Socialdemokraterne og Enhedslisten de rød/grønne vil med et par forslag og et par forespørgsler sætte øget fokus på den uddannelsesmæssige indsats i kommunen.

 

Hans Halvorsen (S) udtaler “Vi ser et uhyggeligt stort fald i antallet af praktikpladser på Teknisk skole. 80% af de kommende tømrere står uden praktik plads efter deres første år på teknisk skole” “Det svare til, at der stort set ingen kom videre med gymnasiet efter endt 1 g, det kan vi ikke byde de unge på håndværksuddannelserne”

 

Derfor har Socialdemokraterne og Enhedslisten stillet forslag om via en dispensation fra undervisningsministeriet at få flere i gang med lønnet skolepraktik. Midlerne til ordningen skal Århus kommune nok finde.

 

Keld Hvalsø Nedergård (Enhedslisten) udtaler ” Når vi sender opgaver i udbud her i kommunen, må vi sikre os at der følger uddannelsespladser med.” Det må være sund fornuft at de virksomheder Århus Kommune indgår leverings og samarbejdsaftaler også er med til at løfte praktikpladsopgaven”

 

Derfor foreslår Socialdemokraterne og Enhedslisten at der i fremtidige udbud skrives en klausul ind om at leverandøren af den udbudte ydelse skal garantere et vist antal uddannelsespladser.

 

Steen B. Andersen (S) udtaler ” Det er rystende at følge tallene for ungdomsarbejdsløshed, de stiger med rekord fart” Og når man sammenholder det med at ca. 50 % af de nye unge arbejdsløse har ingen eller meget ringe uddannelse efter folkeskolen, må samfundets alarmklokkerne ringe” Vi risikere at miste en uhyggelig stor gruppe unge, hvis vi som kommune ikke griber ind”

 

Socialdemokraterne og Enhedslisten vil med en forespørgsel til Børn og unge rådmanden og social og beskæftigelse rådmanden stille skarpt på indsatsen overfor de helt unge, der de sidste 3-4 år har forladt folkeskolen. Ikke mindst UU-vejledningens rolle og muligheder søges belyst med forespørgslen.

 

 

Posted in Beskæftigelse, Uddannelse | No Comments »

Klar besked til borgerne

maj 21st, 2009

Direkte og klar kommunikation til borgerne

 

　

Århus Kommunens kommunikation med borgerne foregår ofte på skrift og kommunen skriver breve til borgerne, med et indhold der som regel har stor

betydning for den enkelte borgers dagligdag.

 

Ligegyldigt

 

om skrivelsen handler om afslag på en ansøgning om at ændre på sin carport, om man har fået bevilget tilskud til sin medicin, eller om skrivelsen er en meddelelse om,

at man har mistet retten til kontakthjælp. I alle 3 tilfælde er det helt centralt for borgeren om budskabet er leveret direkte og klart.

 

Men indimellem forsvinder eller drukner konklusionen i sider med paragrafer og forklaringer i et sprog, som for

 

borgeren

kan være svært forståeligt.

 

Derfor har læserskribenterne på vegne af Socialdemokraterne i Århus byråd stillet et forslag om, at sikre direkte og klar kommunikation til borgerne.

 

Det er helt afgørende, at budskab

 

et i kommunale skrivelser fremstår, så klart og tydeligt, at borgeren har optimal mulighed for at forstå/opfatte budskabet korrekt. Det har det dobbelte sigte, at give større tryghed for borgeren, fordi denne umiddelbart kan forstå konklusionen i skrivelsen. Samtidigt kan klar og tydelig kommunikation ved første henvendelse også bidrage til nedsættelse af sagsbehandlingstiden og forhindre mange

tidskrævende klagesager.

 

Vi vil

 

med forslaget være med til at sikre borgerne kommunikation, der er så enkel og tydelig som muligt, så der er så få bureaukratiske forviklinger som muligt.

 

Naturligvis skal skrivelserne indeholde henvisninger til relevante paragraffer og lovtekster, men budskabet skal trækkes frem og ikke kun vikles ind i juridiske henvisninger.

 

Under byrådsbehandlingen fremkom enhedslisten med et godt eksempel. En ældre borger har i forbindelse med bevilling af hjælp i hjemmet fået følgende besked. Hjælpen består af 7 ugentlig R a 30 min incl. Pers. H og derudover UR 2 gange hver 14 dag. Er det klar og direkte kommunikation fra kommunens side ? – nej vel, det kan og skal vi gøre bedre.

 

 

Borgerne skal altid stå i centrum

 

for myndighederne og derfor bør breve/skrivelser formuleres i et så klart og enkelt sprog, at det kan forstås af alle borgere.

 

Forslaget skal ses i sammenhæng med det arbejde, der er

 

i gang i borgmesterafdelingen og det ligger i fin forlængelse at dette. Forslagsstillerne er meget glade for den positive modtagelse, som forslaget fik fra alle partier i byrådssalen og ser frem til at få skabt en tydelig kommunikation mellem borgere og kommune, en kommunikation, som både er fyldestgørende informerende, forståelig og venlig.

 

　

Reza Taremian og Steen B. Andersen

 

　 Steen B. Andersen

 

Posted in Biblioteker | No Comments »

Rinkebyskole - en svensk “ghetto” skole med succes

maj 21st, 2009

Århus skal lære af svensk succes skole

 

Midt i Stockholms fattigste kvarter med rigtig mange indvandrere og sociale problemer ligger en af Sveriges mest succesfulde skoler, Rinkeby skolen. På bl.a. mit initiativ har Århus Kommunes børn og unge-udvalg været på besøg på skolen, for at se om vi kan overføre nogle af de fantastiske resultater til århusianske skoler.

 

Rinkeby skolen har 98 % 2-sprogede elever og ligger midt i et område, som på mange måder ligner Gellerup. Folk har lave indkomster, en del har ikke arbejde og der bor rigtig mange indvandrer- familier. Men ved hjælp af en meget dedikeret indsats fra kommune og skolens medarbejdere har skolens elever år efter år resultater, der ligger højere end det svenske gennemsnit til afgangsprøverne.

 

Har de så ikke blot brugt en frygtelig masse penge? Nej, de har ikke øget tildelingerne til denne skole, men de har anlagt det, de kalder et helhedssyn på ressourcerne i området. De samler ressourcerne til skoledrift med midlerne til fritid og kultur samt midlerne til den sociale indsats i området. Eksempelvis har skolen åbent 17 timer om dagen 365 dage om året og man arbejder sammen om børnene uanset om det gælder skoletid eller fritid. Og endelig koordineres indsatsen mellem skole og socialforvaltning meget tæt.

 

På Rinkeby skolen satser man også på læring som middel til succes i livet. Det gør man via et meget stort fokus på sprog. Alle elever på skolen lærer engelsk fra første klasse og de modtager modersmålsundervisning samtidig med, at man satser på svensk, svensk og svensk. Al sprogundervisning foregår i et meget tæt samarbejde med biblioteket og bibliotekarerne, brug af forbilleder samt den nyeste sproglige pædagogik. Man satser på, at eleverne efter endt skolegang har høje sprogkompetencer på forældrenes modersmål, svensk og engelsk - et sats på fremtidens globaliserede samfund.

 

Læring som vej til succes i livet er overskriften for 7.-9. klasses opdeling i spor, hvoraf den ene er Europalinjen, hvor man har et intensivt fokus på sprog - og ikke mindst fremmed sprog - men også på virksomhedernes brug af sprogligt kompetente medarbejdere. Man har samarbejde med over 100 svenske og internationale virksomheder, som på forskellig vis samarbejder med skolen for at give eleverne fremtidsperspektiv og opmuntring til at hænge i med skolearbejdet.

 

Et andet spor handler om idræt og kultur, hvor man gennem intensivt samarbejde med fritidslivet og idrætslivet lærer elever, som er praktisk og kropsligt intelligente, selvdisciplin og selvtillid. Skolen har 22 basket hold og et tilsvarende antal fodboldhold. Skolen er svenske skolemestre indenfor disse idrætsgrene. Men man satser lige så meget på dans, musik, billedkunst og friluftsaktiviteter.

 

Det tredje spor er et naturvidenskabeligt spor. Her undervises i særlig grad på matematik og fysik og man samarbejder både med ungdomsuddannelserne samt virksomheder, så eleverne har et klart og konkret formål med at engagere sig i skolearbejdet.

 

Denne opdeling efter interesser - ikke efter niveau - er en vej, som jeg finder relevant at gå i de århusianske folkeskoler.

 

Sidst men absolut ikke mindst arbejder skolen meget systematisk med at inddrage forældrene i skolearbejdet. Forældrene opfattes som en del af skolens arbejde og møder på forskellig vis skolen og f.eks har forældrene pligt til at følge barnets resultater og støtte op. Man formaliserer samarbejdet via årlige skolekontrakter, som skal underskrives af både skole og forældre. Men forældreinddragelsen sker ikke kun via pligter. Forældrenes ressourcer involveres desuden i diverse temadage, frivilligt arbejde, fester, sportsstævner og lignende, der arrangeres i forbindelse med både skole og fritid.

 

I Århus har vi tiltag i gang, der ligner de svenske, men vi er langt fra i mål. Vi har delt magistrats- afdelingen for børn og unge op i geografiske områder og kan derfor i teorien samordne indsatsen i f.eks. Gellerup. Socialdemokraterne vil i den kommende tid sætte fokus på om dette faktisk sker. I Århus kommune har vi ikke inddraget fritidslivet og den sociale indsats tilstrækkeligt, her lider vi under magistratsstyrets kassetænkning, den tankegang vil vi også udfordre.

 

Dette helhedssyn på et lokalområde med mange kulturer kunne vi som socialdemokrater godt tænke os at overføre til århusianske skoler og lokalområder. De svenske erfaringer viser, at en fokuseret og helhjertet indsats VIRKER og at der KAN skabes attraktive skoler med en høj grad af etnisk mangfoldighed, når alle gode kræfter arbejder sammen for det.

 

Posted in Uddannelse, kultur | No Comments »

Brobygning og erhvervsrettet uddannelse til unge

november 21st, 2008

De unge har brug for brobygning

 

Århus Stiftstidende har 14 nov. nogle artikler der viser, at der er nogle problemer i den måde man organisere brobygning på. Jeg har selv oplevet problemerne på nærmere hold som lærer og mener, at de store problemer ligger i den måde man organisere brobygning på – ikke i selve brobygningen.

 

I dag indskrives eleverne klassevis til et uddannelsessted og det vil vores individualiserede unge ikke finde sig i. De gider ikke, hvis det ikke handler om netop deres drømmeuddannelse og så reagere de simpelthen ved at blive væk. En noget umoden, men ikke helt uforståelig reaktion.

 

Da jeg arbejdede med brobygning var det ikke så stift. Mine elever skulle vælge brobygningsforløb på det studie/undervisningssted, som de gerne ville optages på. Her var der så mulighed for at afprøve om “drømmeuddannelsen” var noget. Jeg mener med andre ord, at det er selve organiseringen, der er noget galt med - ikke brobygning som ide.

 

Samtidigt er også meget varieret kvalitet i uddannelsesstedernes brobygnings tilbud. Nogle steder er der ikke tilstrækkelig fokus på at de modtager folkeskole elever og at de ikke er så modne, som uddannelsesstedets egne elever. Det kræver mere lærer opmærksomhed og tilstedeværelse end uddannelsesstederne er vant til på.

 

Omvendt er nogle institutioner som satser hårdt på at lave spændende og veltilrettelagte forløb, hvor eleverne stifter bekendtskab med de særlige sider af uddannelsen. Steder hvor man får lov til bruge sine hænder, lave et reklame fremstød for et produkt eller laver fysiske eksperimenter, som man ikke kan i folkeskolen.

 

Efter min mening er der ikke noget galt med brobygning. Men det skal foregå på en målrettet og relevant måde. Der brug for at folkeskole og uddannelsesstederne taler langt bedre sammen og tilrettelægger fornuftige forløb. Hvis det sker kan vi også sikre de unge langt flere rigtige uddannelsesvalg og forhindre noget at det store frafald på ungdomsuddannelserne, vi oplever i dag. Så der er i høj grad brug for brobygning – på den rigtige måde.

Posted in Beskæftigelse, Uddannelse | No Comments »

Made in Denmark – sats på uddannelse

august 11th, 2008

Socialdemokratiet har en plan. Vi kalder den ”Made in Denmark” bl.a. fordi vi har et fantastisk godt land med nogle ressource stærke mennesker.
Det er under angreb i disse år, du har sikkert allerede oplevet hvordan nedskæringer har vist sig på dit område. Du husker sikkert også en undervisningsminister der råbt at det ikke var tilfældet for så senere at indrømme at gymnasie-eleverne havde ret.
Socialdemokraterne vil satse hårdt på uddannelsesområdet, hvis vi kommer til magten. Det er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal klare at opretholde vores høje lønniveau i den hårde globale konkurrence, som er en kendsgerning.
Derfor har vi lavet planen ”made in Denmark” hvor skattelettelser gives til de lave indkomster og skattehuller stoppes effektivt samt hvor DK satser hårdt på uddannelse og forskning, som nøglen til fremtiden.

En fremtid for dig som er made in Denmark og sådan at vi stil can make produks in Denmark og sådan at vi kan vise at ting/systemer made in Denmark er højkvalitets produkter.
Men socialdemokratiet har brug for din hjælp. Så giv din stemme til os ved det kommende folketingsvalg. Så vi kan være sammen om fremtiden som et af vores slogan også lyder.
Vi anbefaler at du stemmer på Anne Marie Meldgaard - din lokale kandidat
Socialdemokratiet i Århus Syd

Posted in Uddannelse | No Comments »

Positiv Århus historie om biblioteker

juli 18th, 2008

En positiv Århus historie om biblioteker

 

Et meget stort tillykke Harlev og Skødstup med nye kombi biblioteker, tillykke til 2 aktive bysamfund lidt væk fra centrum. Med de 2 nye kombibiblioteker skaber man ikke blot bedre rammer for biblioteket og dets lånere, men giver også mulighed for at skabe et kulturelt centrum i en bydel uden for bykernen.

 

Disse ideer er man allerede i fuld gang med udvikle og udfolde i de 2 bysamfund. Jeg har selv haft mulighed for at stifte bekendtskab med Harlev biblioteks venner og deres arbejde. Det er et flot og spændende arbejde, som fortjener de nye og meget forbedrede rammer og det samme gælder naturligvis for Skødstrup.

 

Visionen som den udfolder sig i Århus kommunes bibliotekspolitik er jo netop, at man i alle de levende bysamfund der omgiver Århus centrum skal vokse sådanne lokale kulturcentre op. Centre som vil give et meget vigtigt ja næsten uundværligt tilskud til bydelens liv. Et liv som er med til at fjerne sovebyens præg og som er med til at skabe sammenhold og medborgerskab. Samtidigt med at det giver borgerne bedre muligheder for åndelig berigelse i form af bøger og musik.

 

Jeg håber meget at byrådet kan tage flere skridt af denne slags, sådan at endnu flere af århusianerne vil kunne nyde godt af kulturelle centre uden for bykerne med alt det positive der er at sige om dette. Og her ved jeg at mit eget lokalområde Beder/Malling er på vej med spændende planer i den retning.

 

Til slut vil jeg glæde mig over at Århus går mod trenden om at nedlægge biblioteker, men i stedet tager fat på at modernisere et meget vigtigt og nogle gange overset område i det århusianske kultur og åndsliv – nemlig bibliotekerne.

Posted in Biblioteker, Omegnsbyerne, kultur | No Comments »

« Older Entries